Review and Herald 6/02 1879

En appel til Nordeuropa.

Vi føler os ikke modløse på mindste måde få disse kald ind fra fremmede lande. De skal ikke udsendes forgæves. Der er ædle, selvopofrende mænd og kvinder i vore rækker, som kun venter på at kende deres pligt, og de er parate til at gå personligt i gang med arbejde, eller hjælpe med deres penge. Når de gør dette, er de ikke blot til velsignelse for andre, men de er til velsignelse for sig selv. Kristus sagde: ” Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler.” Det er for vor egen skyld at vi samler os skatte. Ved min højre hånd vil jeg ikke gøre sådan som nogle af vore brødre har gjort. De deler kun lidt ud af deres midler for at støtte Guds sag, og undskylder deres samvittighed ved beslutnig, at de har de ikke mere brug for midler, vil det, er det Guds sag. Wil disse fattige, troløse sjæle få krdit for at lægge sig skatte i himlen? Nej, nej. Satan begynder at virke gennem sine agenter, for at sikre sig midler til hans sag, og han får generelt held med det. Dette bør være en stående inrettesættelse for de upålidelige forvaltere, som gør det samme, som hundredevis har gjort før dem.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.