Der blev lagt en lumsk plan for hans udslettelse. Hans fjender var samlet i paladset, og bad kongen om at udgå et dekret, at ingen person i hele riget skulle bede nogen hver Gud eller mennesker, undtagen Darius kongen, om et tidsrum på tredje dage, og at et overtrædelse af dette dekret vil straffes med at kaste overtræderen i løvekulen. Kongen kendte intet til disse mænds´had imod Daniel, og troede ikke at dekretet på nogen måde ville skade ham. Gennem smiger fik de monarken til at tro at dette ville ære ham meget at udstede et sådant dekret. Med et smil af Satanisk sejr i deres ansigter, komme disse mænd frem igen fra Kongens nærhed, og frydede sig sammen, over den fælde som de havde lagt for Guds tjener.