Dekretet går ud fra kongen. Daniel er klar over alt hvad som er blevet gjort. Han kender til sine fjenders hensigter med at ruinere ham. Men han ændrer ikke sin fremgangsmåde i mindste detalje. Han viderefører roligt sine sædvanlige pligter, og i bedetimen går han til sit værelser, og med sine vinduer åbne mod Jerusalem, sender han sine bønner til Himlens Gud. Ved sin handlemåde, tager han stilling til at ingen konge eller fyrste har ret til at lægge sig mellem ham og hans Gud, og fortæller ham hvem han bør og ikke bør bede til. Principfast adelsmand! han står frem for verden i dag som et prisværdigt eksempel på kristen frimodighed og dydighed. Han vender sig til Gud med hele sit hjerte, selvom han ved at døden er straffen for hans hellighed.