Hans fjender overvåger ham hele dage. Tre gange har han trukket sig til sit kammer, og tre gange høres røsten i alvorlig forbøn. Den næste morgen klages der til kongen at Daniel, en af Judas fanger, har modsat sig hans dekret. Da monarken hørte disse ord, åbnedes hans øjne straks og aå at der var blevet lagt en snare. Han er dybt utilfreds med at han havde udstedt et sådant dekret, og arbejder til solnedgang for at lægge en plan hvor han kan udfri Daniel. Men profetens fjender havde forudset dette, og de kom frem for kongen med dise ord: ”Vid, o konge, at det er medisk og persisk ret, at intet forbud og ingen lov, som kongen udsteder, kan tages tilbage!”