”Og kongen blev såre glad og lod Daniel drage op af kulen; og da det var sket, viste det sig, at han ikke havde lidt nogen som helst men, eftersom han havde troet på sin Gud.” Således blev Guds tjener udfriet. Og den snare som hans fjender havde lagt for hans udslettelse, viste sig til deres eget fordærv. På kongens befaling, blev de kastet i kulen, og blev straks spist af de vilde dyr.”