Belsazzar kendte til den mode Gud behandlede Nebukadnezzar på, men denne kundskab havde ingen indvirkning på hans handlinger. Han klyngede sig blindt til afgudstilbedelse, og hengav sig selv til sensuelle udvævelser. Der gik ikke lang tid før nederlangende kom. Han var blevet slået i en kamp med Cyrus, og i to år var blevet belejret i Babylons by. Indenfor var det et tilsyneladende uindtagelige fæstning, med dens massive mure og dens borte af kobber, beskyttet af Eufratfloden, og med forsyninger til tyve års belejring, følte den sanselige monark sig sikker, og lod sin tid gå med morskaber og festligheder.