”Bøj dit øre, min Gud, og hør, oplad dine øjne og se ødelæggelsen, som er overgået os, og byen, dit navn er nævnet over; thi ikke i tillid til vore retfærdshandlinger fremfører vi vor begæring for dit åsyn, men i tillid til din store barmhjertighed. Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, lån øre og grib uden tøven ind for din egen skyld, min Gud; thi dit navn er nævnet over din by og dit folk!« Medens jeg endnu talte således, bad og bekendte min og mit folk Israels synd . . . . . medens jeg endnu bad, kom manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i synet, hastigt flyvende nær hen til mig ved aftenofferets tid.”