”Medens han talede således til mig, bøjede jeg målløs ansigtet mod jorden. Og se, noget, der så ud som en menneskehånd, rørte ved mine læber, og jeg åbnede min mund . . . . »frygt ikke, du højt elskede mand! Fred være med dig, vær trøstig og ved godt mod!« Og som han talede med mig, følte jeg mig styrket og sagde: »tal, herre, thi du har styrket mig!« Så stor blev den guddommelige herlighed åbenbaret for Daniel, at han ikke kunne klare synet. Så tilslørede Himlens budbringer sin nærheds stråleglans, og viste det til profeten som ”noget, der så ud som en menneskehånd.” Med sin guddommelige kraft styrkede han denne renhedens og troens mand til at høre budskabet han havde fået sendt fra Gud.