Da de var den nat midt i den afgudstilbedende latter, blegnedes kongens ansigt pludseligt, og han virkede lammet af rædsel; for se! en blodløs hånd skrev mystiske bogstaver på muren over ham. Svigerbrødrene så den mærkværdige og, for dem, ulæselige skrift. Den ophidsende munterhed dør bort, og en smertelig tavshed falder over skaren. Kongens tanker trængte ham, ”hans hofters ledemod slappedes, og hans knæ slog imod hinanden.” Skælvende af rædsel, ”råbte med høj røst, at man skulle føre manerne, kaldæerne og stjernetyderne ind; og kongen tog til orde og sagde til Babels vismænd: »Enhver, som kan læse denne skrift og tyde mig den, skal klædes i purpur, guldkæden skal hænges om hans hals, og han skal være den tredje mægtigste i riget.« Men disse mænd var ikke mere i stand til at tolke de mystiske bogstaver som Guds engels hånd skrev, end de kunne fortolke Nebukadnezzars drøm.