Kongens rædsel blev større. Han er klar over at disse skrifter er en dadel for hans respektløse fest, og alligevel kan han ikke fortælle den præcise betydning. Så minder dronningen ham om at der er en mand i hans rige ”i hvem er de hellige guders ånd,” og at i hans faders dage, ”var lys, forståelse og visdom som de guders visdom der findes i ham;” hvem hans fader ”satte ham til øverste for drømmetyderne, manerne, kaldæerne og stjernetyderne, eftersom en ypperlig ånd, kundskab og indsigt til at udtyde drømme, råde gåder og løse knuder fandtes hos denne Daniel, hvem kongen gav navnet Beltsazzar. Lad derfor Daniel kalde, at han kan tyde det!«