Nogle prædikanter har kun en lille tilbøjelighed til at påtage sig Guds byrde på dem, og arbejde med uhildet godgørenhed som karakteriserede vor guddommelige herres mission og liv. Sådanne mænd er en forhindring frem for en hjælp for de kirker som tror de vidnesbyrd, Gud har fundet behag i at give, og handlet på dem, medens prædikanten selv er langt bagud. Han kan bekende at tro de frembårne vidnesbyrd, og endog gå så langt som at lave jernregler for dem, der kun har lille eller ingen erfaring, og derved gøre skade. En sådan handlemåde er i det mindste meget inkonsekvent.