Det sidste nådesbudskab blev betroet Guds ydmyge og trofaste tjenere for denne tid. Dem som ikke har undgået ansvar, har ved Guds hjælp kunne lægge systematiske planer som alle kan arbejde ved, hvis de vil. Med alt i hans hænder, er det til mishag for Gud at en prædikant nægter at bruge al energi på dette betydningsfulde arbejde. Nogle mener ikke desto mindre at de ofrer meget, og har en vanskelig tid, når de virkelig ikke vod noget om lidelse, selvfornægtelse eller mangler. De kan ofte være trætte, så at de er afhængige af manuelt arbejde for at støtte. Nogle har følt at det ville være lettere at arbejde med deres hænder, og har ofte udtrykt et ønske om dette, tro at de vil være mere frie for uro, og kunne bedre arbejde hjemme for deres familier. Men heri bedrages de; for skulle de gå i gang med manuelt arbejde, vil de ikke befris for bekymringer og trætte. Og når de arbejder for deres familiers underhold, kan de ikke sidde ned ved deres kaminer. Gud lægger mærke til alle tanker, ord og følelser, og himlen forhånes ved en at vise svaghed eller manglende helligelse over for Guds sag. En de første tin af dette værk, var der kun få venner af sagen. Disse Guds tjenere grad og bad for en klar forståelse af sandheden. De led afsagn og megen selvfornægtelse, for at sprede en kundskab om dette; og selvom kun få tog imod det dyrebare budskab som resultat af meget arbejde, fulgte de dog skridt for skridt, hvad Guds opåbnende forsyn ledte vejen. De tog ikke hensyn til deres bekvemmelighed eller unddrog sig for vanskeligheder. Gud forberedte vejen, gennem disse mænd, og sandheden blev gjort meget tydelig, alligevel har nogle som den gang greb sandheden, undladt at påtage sig en byrde for værket.