Til alle tider har mænd rejst sig som mente det var ædelt at betvivle Guds ord. Dem som mener det er en dyd at knibe uden om kan have masser af plads til at betvivle Guds ords inspiration og sandhed nu. Gud tvinger ingen til at tro. De kan vælge at stole på de beviser han har fundet rigtigt at give, eller betvivle og krybe udenom, og gå fortabt; men dem som betrænges med tvivl og vanskeligheder som de ikke kan løse, bør ikke bortkaste andre svage tanker i samme rådvildhed. Førhen fik nogle hentydninger eller talte om deres vantro, og har fortsat, lidt drøm med virkning produceres. Vantroens frø har i nogle tilfælde taget helt rod, medens andre gange har de ligget begravet i ganske lang tid, indtil frøet er sået i den enkeltes hjerte, taget en forkert løbebane, og givet fjenden plads, og Guds lys er blevet trukket bort fra ham; så har vantroens frø der blev sået for lang tid siden spiret op og båret frugt. Prædikanter såvel som folk har en krig for sig med at modstå djævelen. Den enkelte som repræsenterer Guds sandhed i en sørgelig forfatning når man ser at de tjener Satans mål og lytter til hans hvisken, og lader ham tage sindet til fange og lede tankerne. Derudover er det en sørgelig synd i Guds øjne hvor den enkelte taler om sin vantro, og drager andre tanker til den samme mørke kanal, og derved lader Satan gennemføre et tofoldigt mål med at friste ham.