Lad valdensernes historie bevidne at de led så meget for deres religion. Selvom de blev forfulgt og drevet fra deres hjem, studerede de samvittighedsfuldt Guds ord, og levede op til det lys der skinnede på dem. Når deres ejendomme blev taget fra dem, og deres huse brændt, flygtede de op i bjergene, og udholdt sult, fattigdom, kulde og manglende klæder. Og alligevel samler de adspredte og hjemløse sig for at forene deres stemmer i sang og prise Gud, så de kan regnes værdig for at lid efor Kristi navn. Den opmuntrede og glædede hinanden, og var taknemmelige over deres elendige tilholdssted. Mange af deres børn blev syge og døde fordi de blev udsat for kulde, og led hunger; alligevel tænkte forældrene ikke på at opgive deres tro. De satte mere pris Guds kærlighed og velvillighed end jordisk bekvemmelighed eller verdslige rigdomme. De fik trøst fra Gud, og så med velbehag frem til belønningen.