Da mennesket satte sig selv op imod Faderens vilje, fyldtest Guds Søns bryst med uendelig medynk. Han opgav sit liv for at lide den brudte lovs straf, så mennesket kunne få en prøve mere. Han lovede at give nåde til dem som troede på han, for at modstå fristelse, og kraft til at opbygge en retfærdig karakter, gennem lydighed mod Guds bud. Vor Frelser købte denne rettighed til os for en uendelig pris. Hvor blind må mennesket dog være over for sine egne interesser, at det ikke accepterer Guds betingelser, og modtager evigt liv! Det er en alvorlig tanke at menneskets tilstand krævede Guds Søns offer for at det kunne blive genløst fra et liv i synd til et liv i tro og lydighed. Endskønt slægten er faldet i oprør og fortabelse venter dem som ignorer så stor en frelse, så har Kristus lovet at ”en mand gør [han] sjældnere end guld og et menneske end ofirs guld.” Denne ære vil et menneske tildeles, fordi Guds Søn har, som dets stedfortræder og sikkerhed, tildelt det sin egen retfærdighed. Vor dyrebare Frelser har lagt sin kongelige kåbe til side, trådt ned fra sin kongelige trone, og blevet til menneske, så han kan bringe mennesket i harmoni med sin Gud.