Apostlen Johannes skiller sig ud fra sine brødre som “den discipel som Jesus elskede.” Skønt han ikke i mindste grad var fej, svag eller vakkelmodig i karakter, besad han en elskværdig disposition, og et varmt, og elskeligt hjerte, der besat den dybeste og mest alvorlige helligelse. Han lod til at nyde Kristi venskab i en overlegen forstand, og havde fået mange tegn på Frelserens tillid go kærlighed. Han var en af de tre der fik lov til at bevidne Kristi herlighed på forklarelsens bjerg, og hans pinsler i Getsemane; og vor Herre overlod sin moder til Johannes omsorg i de sidste timer på korset.