Johannes tidlige liv gik med galilæiske fiskermænds grove og udannede selskab. Han nød ikke oplæringen i skolerne; men selskabet med Kristus, den Store Lærer, fik han den højeste uddannelse som et dødeligt menneske kan modtage. Han drag ivrigt af visdommens kilde, og så sgte han at lede andre til denne ”vandkilde der springer til evigt liv.” Hans enkle ord, ophøjede sandheders kraft som han gav udtryk for, og den åndelige glæd som karakteriserede hans lære, gav ham adgang til alle klasser. Alligevel var de troende ikke i stand til at forstå at de den guddommelige sandheds hellige mysterier blev foldet ud i has prædikener. Det lod til at han hele tiden var gennemsyret med Helligånden. Han søgte at få folks tanker til at gribe det usynlige. Den visdom som han talte med fik hans ord til at dryppe som dug, blødgøre og underlægge sjælen.