Ingen dybt forankret kærlighed til Jesus kan bo i hjertet som ikke ser og erkender sin egen syndighed. Den sjæl som forvandles ved nåden vil beundre sin guddommelige karakter; men hvis vi ikke ser vor egen moralske deformitet, er det et umiskendeligt bevis på at vi ikke har øje for Kristi skønhed og udmærkelse. Jo mindre vi påskønner os selv, des mere sal vi værdsætte vor Frelsers uendelige renhed og elskelighed. Et syn på vor egen syndighed driver os til Ham som kan tilgive. Jesus vil acceptere os; for hans ord er løftet. Som vor stedfortræder, tager han vor skyld på sin egen sjæl, og tildeler sin retfærdighed til synderen. Når sjælen indser sin hjælpeløshed, rækker ud efter Kristus, vil han åbenbare sig selv i kraft. Jo større en fornemmelse vi har for at drages til ham og til Guds ord, des større syn skal vi have for hans karakter, og jo mere fuldt ud kan vi genspejle hans billede, - vise hans karakterudmærkelse i vore egne liv.