Vi stoppede flere timer i Holbrook. Denne region vrimler med forsteninger. Vi fik at vide at ikke så langt derfra dannede et forstenet træ en bro over strømmen, og en kvart mil op af bjergsiden er der en mark bestrøet af fragmenter fra disse træer. Nogle i vort selskab besøgte denne mark, og bragte mange fine eksemplarer fra forsteningen tilbage og andre specielle ting. De fandt klipper sten der var blevet udglattet af bølgerne. De som havde kræfter til denne tur fik meget gavn af dette; for det var et afbræk i den ensformige rejse. Nogle af vore søstre udnytte det lange ophold her, til at gøre missionsarbejde. Sabbaten drog nær, og vi fik en bedestund og vidnesbyrdmøde i vor vogn. For os som elsker Gud og påskønner hans ømme omhu, var disse bedestunder dybt interessante. Herren drog meget nær med sin Helligånd, og vi følte at vi under hans beskyttende varetægt kunne lægges os til hvile uden frygt for ulykker eller skade. Vi kunne lægge os ned i fred; for Herren får os til at dvæle i sikkerhed. Vi gjorde kun få fremskridt om natten. Om morgnen fandt vi at vi var i bjergene, dækket af sne, selvom vi var i Arizona, hvor der sjældent falder sne. Vi så mange arbejdsfolk med deres skovle på deres skuldre vende fra deres arbejde, tilbragt natten på at rydde sporet.