Johannes blev kaldt til en særskilt opgave. Han skulle rydde vejen for Herren og gøre hans stier rette. Herren sendte ham ikke til profeternes og rabbinernes skole. Han førte ham bort fra beboede områder og ud i ørkenen for at han skulle kunne lære af naturen og naturens Gud. Gud ønskede ikke at præsterne og de skriftlærde skulle præge ham. Han fik en særlig opgave og Herren gav ham det budskab han skulle forkynde. Gik han så til de skriftlærde og præsterne for at få tilladelse til at forkynde budskabet? Nej, Gud tog ham væk fra dem for at han ikke skulle blive påvirket af deres indstilling og deres undervisning. Han var en røst som råber i ørkenen: "Hør, der er en som råber i ørkenen: "Ban Herrens vej i ørkenen, jævn en vej for vor Gud i det øde land. Hver dal skal hæves, hvert bjerg og hver høj skal sænkes, klippeland skal blive til slette og bakkeland til dal; Herrens herlighed skal åbenbares og alle mennesker skal se den. Herren selv har talt." (Es 40,3-5). Dette er netop det budskab vort folk må have. Vi nærmer os tidens slutning og budskabet lyder: Ryd vejen for Herren, fjern stenene og opsæt en standard. Folket må vækkes op. Nu er det ikke tiden til at råbe fred og ingen fare. Opfordringen lyder: "Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen, løft din røst som hornet! Forkynd mit folk dets overtrædelse og Jakobs hus dets synder." (Es 58,1)."