Da Kristus kom til vor verden, var Satan beredt til at møde ham og kæmpe mod ham på hver tomme af vejen fra krybben til Golgata. Satan havde beskyldt Gud for at kræve selvfornægtelse af englene, men han vidste ikke selv hvad det ville sige, for han ville ikke ofre noget for andre. Det var denne anklage Satan kom med mod Gud i himmelen og efter at den onde var fjernet fra himmelen, fortsatte han med at anklage Gud for at kræve det af andre, han ikke selv var villig til at yde. Kristus kom til verden for at imødegå disse anklager og for at åbenbare Faderen. Vi kan ikke forestille os hvilken fornedrelse og ydmygelse det var for ham at tage vor natur. Ikke at det i sig selv var en vanære at tilhøre menneskeheden. Men han var himmelens majestæt, ærens konge og han fornedrede sig til at blive et lille barn og blive underlagt et dødeligt menneskes behov og vanskeligheder. Han kom ikke til en høj position med rigdom og magt, men da han var rig, blev han for vor skyld fattig, for at vi ved hans fattigdom skulle blive rige. Han tog det ene skridt efter det andet i fornedrelse og ydmygelse. Han blev drevet fra by til by, for menneskene ville ikke tage imod verdens lys. De var fuldstændigt tilfredse med forholdene som de var.