Review and Herald 19/02 1880

Enhed i menigheden

Guds hensigt er at føre et folk ud fra verden for at stå i fuldkommen enighed på den evige sandheds grund. Kristus gav sig selv for verden for at rense sig selv et ejendomsfolk nidkært til gode gerninger. Denne renselsesproces har til hensigt at fjerne enhver uenighed eller uretfærdighed fra menigheden, så dens medlemmer kan bygge op i stedet for at rive ned og koncentrere deres energi om det store arbejde, som ligger foran dem. Det er Guds plan, at hans folk skal være forenet i troen. Kristi bøn lige før Hans korsfæstelse var, at Hans disciple måtte være et, ligesom Han var et med Faderen, for at verden måtte tro, at Faderen havde sendt Ham. Denne vidunderlige rørende bøn når ned gennem tiderne helt til vore dage, for Hans ord lød: Jeg beder ikke alene for disse, men også for dem, som på grund af deres ord kommer til at tro på mig. Hvor alvorligt skulle ikke Kristi bekendende efterfølgere søge at besvare denne bøn i deres liv! Mange forstår slet ikke, hvor ophøjet det er at tilhøre menigheden, og er uvillige til at finde sig i nogen form for begrænsning eller disciplin. Deres handlemåde viser, at de sætter deres egen opfattelse over den samlede menigheds. De er heller ikke forsigtige, så de ikke opmuntrer opposition mod menighedens budskab.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.