Review and Herald 20/02 1866

Vor sidste erfaring

Idet vi har taget en aktiv del i sundhedsreformen, og har været to gange på Dansville, en gang som besøgende og en gang som patienter, og har talt i høje termer om deres lægers dygtighed at kurere sygdomme ved brug af vand, og andre hygiejniske hjælpemidler, har mange troet at vi samtykkede og modtog alt hvad lederne på den institution lærte. Vi har ofte fået spørgsmålet, ikke kun af vore folk, men af andre trossamfunds ledere: ”Anerkender i kortspil, dans og gå i teater? Jeg forstår at de bekender at være religiøse, og at de blander alle disse fornøjelser sammen med deres religion.” Det var nødvendigt for os at tale tydeligt og sige at vi ikke har del eller lod i disse ting, og at vi ikke billiger sådanne fornøjelser som anbefalet at kristne mænd og kvinder som uskyldige. Jeg har hørt mere end en moder i Dansville bemærke at hun roste lægerne på Dansville for sine børn, og alligevel ikke lade hendes sønner høre dem anbefale disse fornøjelser for noget; for hun havde instrueret hendes børn i at indflydelsen fra disse fornøjelser var ondskab; at hun har kendt dem til at være sådan i hendes opserverende erfaring, og har ikke set afhjælpende træk i dem, som vil lede hende til at ændre mening om deres skadelig indflydelse, især for de unge. Jeg er blevet spurgt: ”Kunne I med sikkerhed sende jeres unge børn, bort fra jeres indflydelse, til den institution der lærer dem en korrekt levemåde, og regenerer tabt sundhed?” Jeg blev tvunget til at sige at jeg ikke kunne, medmindre de var børn som havde en markant selvstændighed og faste religiøse principper. Dette alen viser sig at være en sikkerhedsgrund imod dem som vil prøve at kaste glans over disse fornøjelser og kalde dem harmløse, og nødvendige for sundheden, og prøve at overtale dem til at danse, spillekort og gå i teateret.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.