Lad sindet blive uddannet til at se på Jesus. Der må gøres anstrengelser for at blive hans ords gørere. Guds forbandelse er over Jerusalem og dets omgivelser, og landet er besmittet under indbyggerne deri. Der er intet virkeligt grundlag for æresfølelser over for Palæstinas land. Æres disse jordiske ting, iklæder mennesker sig falsk herlighed. Han som kom for at frelse verden blev ikke tålt af dem han kom for at redde, og de dræbte livets og herlighedens Herre, påtænkte at udslukke hans guddommelige lys fra verden. Men det var umuligt for graven at holde på ham. Han brød gravens lænker, og proklamerede sejr over det lejede gravsted, ”Jeg er opstandelsen og livet.” Derved blev Kristus en nærværende Frelse, en guddommelig nærværelse, på alle steder. Alle som tror, de kan få et klart syn på Kristi sande herlighed. Når de beskuer ham, synker alle disse mindre betydninsfulde ting ned i ubetydelighed, ligesom det mindre lys forsvinder når solen viser sig. Den, der fanger et glimt af Kristi uforlignelige kærlighed, regner alt andet for tab og ser på ham som den herligste blandt titusinder, som den, der er ædel i ynde. Når serafer og keruber ser på Kristus, tildækker de deres ansigter med vingerne. Deres egen fuldkommenhed og skønhed stilles ikke til skue i nærværelse af deres Herres herlighed. I betragtning heraf er det upassende, at mennesker ophøjer sig selv. Lad dem klæde sig i ydmyghed, ophøre med at stræbe efter magt og lære, hvad det,vil sige at være sagtmodig og ydmyg af hjertet. Den, der betragter Guds herlighed og uendelige kærlighed, vil kun have en ringe mening om sig selv, men ved at betragte Guds karakter vil han forvandles i hans guddommelige billede.