Review and Herald 26/02 1880

Guds bue i skyen

Efter at have set Guds hævnende magt, ved udslettelse af den gamle verden med en vandflod var sket, vidste Han at dem som var blevet frelst fra almindelig ruin ville få opvækket deres frygt, hvad enten om skyerne samler sig, trodenen drøner, og lynene glimter, og at lyden af stormen og udgydelsen af vandende ville fra himlene ville skabe rædsel i deres hjerter, af frygt for at en anden vandflod ville komme over dem. Men se Guds kærlighed i løftet: "Fremdeles sagde Gud: »Dette er tegnet på den pagt, jeg til evige tider opretter mellem mig og eder og hvert levende væsen, som er hos eder: Min bue sætter jeg i skyen, og den skal være pagtstegn mellem mig og jorden! Når jeg trækker skyer sammen over jorden, og buen da viser sig i skyerne, vil jeg komme den pagt i hu, som består mellem mig og eder og hvert levende væsen, det er alt kød, og vandet skal ikke mere blive til en vandflod, som ødelægger alt kød." 1. Mos. 9,12-15

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.