Han var på grunden da Kristus gav sig selv til Johannes for at blive døbt. Han hørte den majestætiske stemme lyde ud over hele himlen og genlyde gennem jorden som tordendrøn. Han så lynglimt fra de skyløse himle, og hørte de frygtelige ord fra Jehova: ”Dette er min elskede Søn i hvem jeg har velbehag.” Han så klarheden fra Faderens herlighed overskygge Jesu form, så han med umiskendelig forsikring, udpegede Ham ud af forsamlingen, som han anerkende som sin Søn. De forhold der var i forbindelse med dåbssceneriet havde vækket det mest intense had i Satans dyriskhed. Da vidste han med vished at, hvis han ikke kunne overvinde Kristus, ville der herfra være en begrænsning af hans magt. Han forstod at den forbindelse fra Guds trone betød at Himlen havde mere direkte adgang for mennesker.