Efter at Johannes disciple var gået, talte Jesus til skaren om Johannes: »Hvorfor gik I ud i ørkenen? for at se et rør, som svajer hid og did for vinden?« Jesus vidste at et rør der svajer i vinden var det stik modsatte af Johannes karakter. Johannes kunne ikke bevæges af smiger, eller bedrages af de fremherskende vildfarelser. Han kunne heller ikke vendes til side fra det arbejde han var kommet for at gøre, ved belønninger, eller verdslig ære. Han ville bevare sin renhed på bekostning af sit liv. Standhaftig som en klippe stod Guds profet, trofast for at irettesætte synd og forbrydelser i alle deres skikkelser, på konger og adelsmænd, lige så let som på ikke ærede og ukendte. Han veg ikke fra sin pligt. Trofast mod sin Gud, med moralsk karakter i ædel værdighed, stod han fast som en klippe, trofast mod princippet.