Johannes så at disse stolte jøder ophøjede og forherligede sig selv ved at fremvise deres pralende fromhed for offentligheden. De bandt dele af loven på deres pander og omkring deres håndled, så alle kan genkende og vise ærbødighed for deres påtagede hellighed. Ganske vidst havde Gud befalet Israels børn at sætte et blåt bede bånd på kanten af deres klæder, hvorpå de ti bud, i korthed skulle broderes. Dette skulle hele tiden minde dem selv om deres pligt at elske Gud højest, og deres næste som sig selv. Men de havde forladt den oprindelige renhed og enkelthed, og jo mere direkte deres liv stod imod Guds lov, des mere nøjeregnende blev de med at gøre deres bede remme brede, og lægge det til ordene som Gud havde udspecificeret skulle skrives ind på de blå bede bånd. I det ydre udtrykte de den dybeste helligelse, medens deres handlinger var i stærk modsætning til deres bekendelse.