Reformånden oprørte Johannes sjæl. Visdommens lys og Guds kraft var over ham. Inspiration fra himlen optændte en hellig iver der fik ham til at fordømme de jødiske præster, og erklære guds forbandelse over dem. De foregav sig stort at være gode, medens de var fremmede i godgørenhed, barmhjertighed og Guds kærlighed. Ved deres udseendes stor slået hed og deres ophøjede forsøgte de at indgyde æres frygt og mennesker respekt, medens de afskyede den Allerhøjeste.