Lad hver især spørge sig selv: Har jeg gjort alt, hvad jeg kan for at bringe lys og frihed med mig til dette møde? Vi har alle et arbejde at gøre, som ingen anden kan gøre for os. Det ville glæde Herren at se os ydmyge vore hjerter for ham, bekende vore synder, og rette enhver fejl, der har været mellem os og vore brødre. Der er den fare, at modstanderen vil sige, at vi ikke behøver at ydmyge vore hjerter ind for Gud; at vi ikke behøver at bekende den uret, vi har begået mod vore brødre ved at omtale og forstørre deres fejl, og lægge en forkert betydning i deres ord, og tænke fjendtligt om dem i vore hjerter. Nogle har huset sådanne følelser. Urimelighed, fordom og jalousi har hersket i nogles hjerter, og kærlighed til Jesus og til hinanden har været fortrængt af disse sædekorn fra Satans ukrudt. Brødre skal vi lade fjenden triumfere ved at lade denne uret passere uden at rette den? Eller skal vi, medens vi er til disse møder, bekende vore egne fejl og tilgive vore brødres? Skal vi ikke søge ydmyghed her? Skal vi ikke åbne vore hjerter for den rene, søde indflydelse fra Retfærdighedens Sol? Apostlen formaner os: Vær medlidende, vær høflige. Lad Kristi egenskaber som kærlighed, blidhed, venlighed tage sjælen i besiddelse. Lad Jesu karakter skinne igennem jeres karakterer og vise, at I har Kristi sindelag, at I er fulde af øm medfølelse med jeres brødre.