Lad os betragte vore forbigangne års arbejde og se, om vi har gjort hele vor pligt. Vi bør sætte Gud først. Har nogle ikke blandet så meget af egoisme i deres arbejde, at Herren ikke kunne velsigne dem med fremgang? Har nogle ikke haft nok i sig selv? Har nogle ikke været sløve og næsten drevet i Herrens vingård? Har de ikke listet sig uden om de grene af arbejdet, som ikke var behagelige og valgt at gøre det, som var mere behageligt. Kære brødre, har I våget over sjæle, som dem, der skal aflægge regnskab? Har I følt, at I var ansvarlige for deres frelse? Har I tilladt dem at blive egoistiske og verdsligt sindede uden trofast at fortælle dem den fare, de befandt sig i? Og har I så ikke gjort noget ved det? Har I ikke været bange for at få deres misfornøjelse at føle, hvis I tydeligt skulle bebrejde dem deres tilsidesættelse af Guds udtrykkeligt krav? Hvad har I gjort, mine brødre? Har I ikke prøvet på kun at bære ågets letteste ende, mens I har sneget jer udenom at fortælle hele Guds vilje videre? Jeres menigheder og jeres konferencer vil vidne imod jer; for undladelses synden er optegnet i Himmelens bøger.