Vi burde ikke knurre, hvis vi bliver kaldet til at tage del i den lidende del af religion. Der er mange, som ikke føler uvilje mod at lide, men de udøver ikke enkel levende tro. De siger, at de ikke ved, hvad det vil sige at tage Gud på hans ord. De har en religion, der består af udvortes former og skikke. Det gør ondt at se den vantro, der eksisterer i mange af Guds bekendende efterfølgeres hjerter. Vi har de mest dyrebare sandheder, der nogensinde er betroet dødelige mennesker, og troen hos dem, der har fået disse sandheder burde svare til deres storhed og værdi. De er mange som føler det sådan at de har et stort værk at gøre selv, før de kan komme til Kristus og modtage Hans frelse. De synes at tænke at Jesus vil komme ind helt på slutningen af deres egne anstrengelser, og give dem hjælp ved at sætte det afsluttende stempel på deres livsværk. Det syntes vanskelig for dem at forstå at Kristus er en fuldkommen Frelser, i stand til at frelse til det yderste alle som kommer til Gud ved Ham. De ser ikke den kendsgerning at Kristus selv er vejen, sandheden og livet." Når vi hver især hviler i Kristus, med troens fulde forvisning, stoler alene på at hans blods virkekraft kan rense fra al synd, så vil vi få fred i troen, hvad Gud har lovet at han kan udrette. Ligesom Kristus repræsenterer Faderen, ligeså skal vi repræsentere Kristus over for verden. Vi kan ikke overføre vor forpligtelse til andre. Gud ønsker at I skal kende hans herligheds rigdomme, at I må forkynde frelsens mysterium for dem omkring jer, - Kristus i jer, herlighedens håb.