Den guddommelige arbejdsmand bruger ikke megen tid på værdiløst materiale. Det er kun værdifulde juveler, han polerer i tempelstil og fjerner de skarpe hjørner fra. Denne proces er hård og anstrengende; den sårer menneskets stolthed. Kristus skærer dybt ind i den erfaring, som mennesket i sin indbildskhed betragtede som fuldkommen, og fjerner al selvophøjelse fra karakteren. Han skærer det overflødige bort og presser stenen tæt ind mod slibestenen, for at alle ujævnheder kan blive slebet af. Når Mesteren derpå holder juvelen op mod lyset, ser han et spejlbillede af sig selv og erklærer den for værdig til en plads i sit smykkeskrin.