Vil de, som har ansvaret for Guds folk, få øjnene op for deres pligt? Læg dem dette på sinde, og forman dem for Guds åsyn til ikke at indlade sig i mundhuggeri - det er ikke til nogen nytte, men kun til fordærv for dem, som hører på det. Stræb efter at kunne træde frem for Gud som en mand, der kan stå prøve, som en arbejder, der ikke skammer sig ved sit arbejde, men forkynder sandhedens ord på rette vis. Når menigheden bliver vejledet ordentligt, vil der ikke være så stor afhængighed og svaghed. Troende på sandheden vil ikke komme og gå, som døren svinger på sine hængsler. De vil ikke sidde selvtilfredse og lytte til prædiken efter prædiken og undlade at føre instruktion ud i det praktiske liv. Mange prædikanter fremfører sandheden med kraft og klarhed, men menighedens medlemmer undlader at få fordel heraf, fordi ordet ikke er blandet med tro hos dem, som hører det. Sindet er beskæftiget med verdslige interesser, og så snart de går ud af kirkedøren, mistes indtrykket; forligesom vandet strømmer fra et utæt kar, således siver sandheden ud fra hjertet. Des flere prædikener de få, des mindre gør de for at udøve sandheden i praktisk gudsfrygt. De er overmættede med prædikanter, og sandheden vækker ikke en fornemmelse af deres tilstand hos dem.