Fra dette skriftsted kan vi se at Herren har udpeget medarbejdere, og at det arbejde som er betroet dem har et defineret mål for øjesyn. Profeterne, apostlene, evangelisterne, præsterne, lærerne skal alle arbejde for at udvikle de hellige, til prædikantarbejdet, for at virke opbyggende på Kristi legeme. Er dette mål ikke omhyggelig opmærksomhed værdig? Kan vi ikke erkende at der er sket en forsømmelse i et særligt arbejde i menigheden, at de hellige ikke har opnået den fuldkommenhed som Gud vil have dem til at få? Var prædikantarbejdet blevet gjort, ville menigheden være opbygget, og uddannet til det store arbejde som påhviler dem. Sandheden ville være præsenteret på en sådan måde at Herrens Ånd ville være bevæget på hjerterne, og synderne ville være overbevist og omvendt, og ville have taget deres standpunkt som Kristi efterfølgere. Men mange er kun delvis forandret. Deres navne står registreret i menighedsbøgerne, og de samles hos den helliges forsamling, og lytter til det som overbringes fra talerstolen; men de forstår ikke mange ting, og de undlader at praktisere Herrens krav. Der er mange som ikke forstår lignelsen om talenterne, og de indser ikke at de skal være de agenter, som Herren vil viderebringe sin velsignelse til andre med. De indser ikke at de skal bruge de talenter Herren har givet dem, handle med dem, og når Mesteren kommer, kan han få sit med renter.