Vi må have mere religion. Vi må elske Herren bedre. Vi må hellige os selv dagligt til Herren og praktisere sandheden. Vi bekender at tro på alvorlige, oprigtige og selvfornægtende stræbsomhed. Lad det altid være i tanke at hvis et menneske, der bekender at tro sandheden, forsømmer sit gudgivne ansvar, vil han på Guds dag sættes hos den nyttesløse tjener. Ved de erklæringer der gives på den store regnskabsdag, vil han erfare, om end ikke tidligere, at Gud var ejermanden til alt han havde, og at han var det eneste det var betroet, eller forvalte, og der blev afholdt nøje regnskab med hans trofaste forvaltning af det han fik betroet. Det er helt det samme, uanset om vi har et talent, eller tre, eller fire, eller ti; alt er Herrens. Ikke en øre skal bortødsles til unødige ting for at tilfredsstille lysterne. Der må ikke bruges kræfter på det mindste støvkorn, på bekostning af de sjæles frelse, som Kristus har givet sit liv for. Hele formuen er Herrens, udbyttet af den er hans, og enhver doller er påstemplet Jehovas billede og påskrift. Alle må aflægge regnskab over for Gud, hvordan deres tid og deres forstands talenter og penge er blevet brugt. Det er ikke en let sag at være betroet rigdomme; men det er en stor ting at regnes som en trofast Guds forvalter, der gør rigtig brug af Herrens penge. "Hvor svært ar det for dem som har rigdomme, at komme ind i Guds rige!" men hvor smuk vil deres karakter være, som har båret Guds betroede kapitel værdig! Hvis en har haft det hele som Guds ejendom, og givet agt på Guds røst og investerer sin ejendom i hans sag, for at frelse dyrebare sjæle, så vil han se disse sjæle frelst i Guds rige, fordi han brugte Guds midler som han mente at de skulle bruges. Så vil han blive modtaget i de evige boliger.