Da Kristus tog ud i fristelsens ørken, efter hans dåb, var det for at møde den listige fjende i kamp. Satan viste sig ikke først for Kristus i sin sande karakter, men som en klar, smuk og tiltrækkende engel, sendt til ham med et budskab direkte fra sin Fader i himlen. Dette var en fristelse for Kristus. Hans menneskelighed gjorde det til en fristelse for ham. Det var kun ved at stole på sin fader at han kunne modstå disse fristelser. Han vandrede i tro ligesom vi må vandre i tro. Det ville have været umuligt for ham at vide hvordan han skulle bistå dem som fristes, om han ikke selv hvordan han skulle fristes. De fristelser som han gennemstod var noget hårde og strenge end dem som kommer over os, da hans karakter er mere ophøjet end vore. Han overvandt satan med Guds ord: "Der står skrevet." Ligeså må vi.