Dem hvis moralske evner er omtåget af sygdom er ikke dem som repræsenterer det kristne liv rigtigt, eller hellighedens skønheder. De er for ofte i fanatismens ild, eller kolde ligegyldighedsvande eller upåvirkeligt tungt mørke. Nogle plager sig selv hele deres liv, på grund af deres synder; alt de kan se er en krænket Retfærdighedsgud. De undlader at se at de ikke har tro på Kristus og hans genløsende kraft, gennem has blods fortjenester. Selvom sygdomme overføres til dem fra deres forældre, og en forkert opdragelse i ungdommen, så har de indtaget forkerte vaner, skadet sin krop, påvirket hjertet, fået de moralske organer til at blive syge, og gøre det umuligt for dem at tro og handle rationelt på alle punkter. Disse har ikke velafbalaneret tankesind.