Han som åbner sit hjerte for fjendens antydninger, gør sig onde mistanker, og gemmer på jalosi, misforstår ofte denne ondsindet, kalder det for særlig forudseenhed, skarpsindighed eller kunne opdage skylden og favne andres onde motiver. Han mener det er en dyrebar gave som er blevet forundt ham; og han drager bort fra de brødre som han burde være i harmoni med; han sætter sig på dommersædet, og lukker sit hjerte for ham som han tror er i vildfarelse, som om han selv hævet over fristelse. Jesus adskiller sig fra ham, og lader ham vandre i gnisterne af hans egen optænding. Lad ingen iblandt jer forherlige sig imod sandheden ved at erklære at denne at denne ånd er nødvendig for at behandle fejlende og så i forsvar for sandheden. En sådan visdom har mange beundrere, men den er meget bedragerisk og skadelig. Den kommer ikke ovenfra, men er frugten af et fordærvet hjerte. Dens ophavsmand er Satan selv. Lad ingen de andre anklagere tage æren for skarpsindighed; for derved iklæder han sig Satans egenskaber med retfærdighedens klæder. Jeg kalder jer mine brødre at rense jeres sjælstempel med alle de ting som er urene; for de er bitterhedens rødder.