Når mænd og kvinder som bekender Kristi navn er forblindet af fejlagtige ideer om hvad kristen karakter er, udsættes de stadig for det onde som eksisterer i deres egne hjerter, og gemmer på en sådan uvenlighed, så mange fordomme og megen bitterhed, at Kristus lukkes ude, og Satan tager hjertets trone i besiddelse. Så vil Djævlen og hans engle juble. Den visdom som er ovenfra leder ikke til så onde resultater. Det er Kristi visdom, - ” først og fremmest ren, dernæst fredselskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter.” Dem som viser disse frugter har sat sig selv på Guds side; deres vilje er Kristi vilje. De tror Guds ord, og adlyder dens tydelige påbud. De tror ikke deres følelser, de sætter heller ikke deres egne meninger over andres. De sætter andre højere end dem selv. De bestræber ikke sig hårdnakket på at nå deres egne mål, uanset den indflydelse deres planer vil få på andre sjæle, som er dyrebare i Guds øjne. For at få fred og enhed på vore sintitutioner og i menigheden, må vore selviske idéer og ønskemål opofres. Ingen principper i den guddommelige sandhed må ofres på nogen måde, men vor egne nedarvede og opelske tendeser må ofte opgives. Intet menneske er fuldkomment, ingen uden mangler.