Forældre, som udviser i en dominerende og autoritær ånd, der er blevet overført til dem fra deres egne forældre og som får dem til at øve streng disciplin og belæring, vil ikke kunne opdrage deres børn rigtigt. Ved deres strenge behandling af fejl vækker de menneskehjertets værste lidenskaber og efterlader en følelse af uretfærdighed og uret hos deres børn. De møder hos deres børn netop de tilbøjeligheder, som de selv har indpodet i dem. Sådanne forældre driver deres børn bort fra Gud ved at tale med dem om religiøse emner; for den kristne religion bliver utiltalende, ja endda frastødende ved dette forvanskede billede af sandheden. Børnene vil sige: ""Hvis det er religion, ønskerjeg den ikke."" Det er på denne måde, der ofte skabes fjendskab i hjertet mod religion; og på grund af en vilkårlig håndhævelse af myndigheden ledes børnene til at foragte Himmelens lov og styreform. Forældrene har med deres dårlige ledelse afgjort deres børns evige skæbne. De har sat deres børn i fjendens rækker, for at tjene mørkets fyrste frem for Lysets Fyrste. Forældre vil møde en forfærdelig redegørelse på dommens dag. Herren vil spørge: Hvad har I gjort med min arv i de børn som jeg betroede jer? Hvor er min indtægt, hvor er min arv? Så vil den forkerte ledelse forældrene har gjort kunne vise sig ganske forfærdeligt for dem, som er blevet vejet på vægten og fundet for lette. Deres forsømmelse at ikke opelske børnene på retfærdighedens veje, vil ikke kun være fordærv for deres egne familier, men de forkerte principper lægger i dem, bærer frugt i andres liv, og overføres fra forældre til barn, i tredje og fjerde generation. Der vil være en høst, som vil være vanskelig at indhøste. Børnenes ureligiøse levemåder har virkning på deres karakter og på andres karakter, og i stedet for at være til velsignelse for verden, bliver de en forbandelse.