Det store vendepunkt lister sig ind på os lidt efter lidt. Solen skinner på himmelen og følger sin sædvanlige bane, og himlene forkynder stadig Guds ære. Mennesker spiser og drikker stadig, de planter og bygger, tager til ægte og giver til ægte. Købmændene køber og sælger stadig. Menneskene konkurere med hinanden om den højeste plads. Fornøjelsessyge mennesker flokkes stadig i teatrene, på væddeløbsbanen, i spillebulerne. Der er uro alle vegne, skønt prøvetidens time snart er forbi og enhvers skæbne snart skal endeligt afgøres. Satao ved, at hans tid er kort. Han har sat alle sine hjælpere i gang, for at mennesker kan blive narrede, bedragne, beskæftigede og forheksede, indtil prøvetideris dag er endt og nådens dør for evigt fukkes. .....