”Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit liv mod den rædsomme fjende; skjul mig for ugerningsmændenes råd, for udådsmændenes travle hob. Der hvæsser tungen som sværd, lægger giftige ord på buen for i løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset. Ihærdigt lægger de onde råd, skryder af, at de lægger snarer siger: ”Hvem skulle se os?” De udtænker onde gerninger, fuldfører en gennemtænkt tanke og menneskets indre og hjerte er dybt.