Men med de sørgelige ord som Gud omtalte Israel med, vil han også være nød til at sige til mange, mange der lever på jorden i dag: ”Jeg, Herren, jeg er din Gud! Som førte dig op fra Ægypten; luk din mund vidt op, og jeg vil fylde den! Men mit folk ville ikke høre min røst, Israel lød mig ikke.” Gud ville have glædet sig over at regne dem til at være sammen med de hellige i lyset, men han kunne ikke; for de afviste alle hans indbydelser og appeller. Han sagde: ”Da lod jeg dem fare i deres stivsind, de vandrede efter deres egne råd. Ak, ville mit folk dog høre mig, Israel gå mine veje! Da kued jeg snart deres fjender, vendte min hånd mod deres uvenner! Deres avindsmænd skulle falde og gå til grunde for evigt; jeg nærede dig med hvedens fedme, mættede dig med honning fra klippen!”