Kristus, der som den store ypperstepræst skaffer fuldkommen soning for synden, står alene i guddommelig majestæt og herlighed. De andre ypperstepræster var kun forbilleder, og da han kom, var der ikke mere brug for deres tjeneste. "har han et uforgængeligt præstedømme, fordi han selv er til for evigt. Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem. For en sådan ypperstepræst trængte vi til, en der er hellig, uskyldig, ren, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene, en der ikke som de andre ypperstepræster er nødt til hver dag at bringe ofre, først for sine egne synder og så for folkets; for det har han gjort én gang for alle, da han bragte sig selv som offer. " Hebr 7,24-27.