Ofrene er fordærvet appetit, opirret af Satans vedvarende fristelser, vil give efter på bekostning af sundhed og endog livet, og vil gå til Guds domstol som selvmordere. Mange har ladet denne vane herske over sig længe, så de er blevet slaver af appetitten. De har ikke moralsk mod til at bevare selvfornægtelsen, og klare lidelserne for en tid ved at betvinge og fornægte smagen, for at mestre ondet. Denne klasse nægter at vinde seje, som deres Genløser gjorde. Klarede Kristus ikke den fysiske lidelse og mentale pinsel for at vise vejen mennesker da han var i ørknen?