Jøderne indrømmede at deres ynkværdige tilstand var resultatet af deres overtrædelser; og i en stor forsamling, bekendte levitterne, som folkes repræsentanter, Guds godhed imod dem, og deres utaknemmelighed og synder som et folk, og gik i forbøn for Gud: ”Og nu, vor Gud, du store, vældige, frygtelige Gud, som holder fast ved pagten og miskundheden! Lad ikke alle de lidelser, der har ramt os, vore konger, øverster,præster, profeter, vore fædre og hele dit folk fra assyrerkongernes dage indtil i dag, synes ringe for dine øjne! I alt, hvad der er kommet over os, står du retfærdig, thi du har vist dig trofast, men vi var ugudelige. Vore konger, øverster og præster og vore fædre handlede ikke efter din lov og lyttede ikke til dine bud og de vidnesbyrd, du lod dem blive til del. Da de var i besiddelse af deres rige og de store rigdomme, du gav dem, og af det vidtstrakte, frugtbare land, du oplod for dem, tjente de dig ikke, og de omvendte sig ikke fra deres onde gerninger. se, derfor er vi nu trælle; i det land, du gav vore fædre, for at de skulle nyde dets frugter og rigdom, er vi trælle; dets rige afgrøde tilfalder de konger, du for vore synders skyld har øvet magten over os, og de gør, hvad de lyster, med vore kroppe og vort kvæg. Vi er i stor nød!«