Review and Herald 19/03 1889

Har din sjæl det godt? [Formiddagsprædiken i South Lancaster, Mass., 13. Jan, 1889.]

Lad os vogte os for at tage det første skridt på overtrædelsens vej. Vi må ikke følge vore egne ønsker, ikke lade os lede af vore egen begæringer. Vi skal fornægte os selv, tage vort kors op og følge Jesus. Vi må gøre alt, som står i vor magt, for at adskille os fra alt, der er Gud imod. Hvordan kan vi opløfte hellige hænder uden vrede og trætte, dersom vi begår uretfærdighed? Når du har overtrådt Guds lov og siden åbner din bibel, forekommer det dig, som alle Guds vredes trusler er rettet mod dig, og dit vidnesbyrd i menigheden bliver fuldt af vantro og mørke. Derved ærer du ikke din himmelske Fader, men fremstiller ham, som om han ikke var villig til at tilgive dig, når du ønsker at vende tilbage til ham. Han har lovet: Søger I mig, skal I finde mig, når I søger mig af hele jeres hjerte." Hvorfor kan du ikke tro Herren på hans ord? Hvorfor kan du ikke med et oprigtigt hjerte tilegne dig Guds forjættelser, som han har givet også til dig?

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.