Review and Herald 20/03 1894

Kristus, center for budskabet.

Den sidste menighed er kaldet til at gå igennem en lignende erfaring som den jøderne havde og det sandfærdige vidne som går omkring blandt de syv lysestager, har et alvorligt budskab til sit folk. Han siger: "Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet og omvend dig og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter dine lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig." (Åb 2,4-5). Kærligheden til Gud er gradvis blevet borte i menigheden og resultatet er at egenkærligheden fik nyt liv. Da kærligheden til Gud blev borte, forsvandt også kærligheden til trossøskende. Menigheden kan være lige så rosværdig som menigheden i Efesos og alligevel mangle det levende gudsliv. Om dem sagde Jesus: "Jeg kender dine gerninger og din møje og udholdenhed og ved, at du ikke kan døje de onde og at du har prøvet dem, der påstår at være apostle, men ikke er det og har fundet, at de lyver. Du har udholdenhed og har døjet meget på grund af mit navn og er ikke blevet træt. Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed." (Åb 2,2-4)

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.