Review and Herald 21/03 1878

En appel for vore europæiske missioners skyld

Vi ønsker at brødrene vækkes op til deres Mesterens tjeneste i dette missionsarbejde. Lad dem ikke lægge deres hjerter til deres ejendomme, og hold på dem med et gnigeragtig greb; men investere deres midler og bruge deres indflydelse til at fremme Guds sag, derved sende rigdommene til Himlen før de kommer. Kærlighed til verden er en stor forhindring i et kristenliv. Dens greb om hjertet kan næsten ikke mærkes, og fordunkler himlens værdi og forsoningsevne i sindet. Den erstatter kærligheden til Gud og hans sandhed, og bliver roden til alt ondt. Iblandt os er der fare for at vi skulker fra vort Gudsgivne ansvar, og driver over i en ligegyldighedstilstand over for Guds sag, i alle dens forskellige grene og afdelinger. Mange der ikke støtter pengemæssigt er i stand til at yde til hjemme- og udlandsmissionen. De har fået advarsler fra Gud, men undlader at drage nytte af dem. Først gør de indtryk på dem, men den indflydelse bærer snart bort, og de bar kun lidt frugt til Guds ære. De gemte på pengekærlighed indtil det blev en altopslugende lidenskab, og himlen synes ikke så værdifuld for dem, som deres nuværende jordiske rigdom. Hvordan kan de holde Guds bud sådan som Gud forlanger at de skal holdes, og alligevel ligge to tredjedele af deres hengivenhed til verden? Et sådant liv vanærer vor hellige tro, og er i modsætning til Kristi formaning, som har sagt: ”Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.”

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.